Borgere med behov for hjælp

I NT Falke arbejder vi ud fra et princip om, at det er dig som menneske, der har et behov der skal opfyldes.

At have et behov for hjælp i hverdagen betyder ikke, at du nødvendigvis har en funktionsnedsættelse, det kan være, at du selv har valgt at få hjælp i din hverdag. Det er muligt, at du har et handicap, fysisk eller psykisk, og sammen med din kommune har fundet ud af, hvordan dit behov for hjælp er sat sammen, eller at du selv har valgt at tilkøbe hjælp i din hverdag. Læs mere om dine muligheder for selvbetalt hjælp her.

Uanset om det er et valg du selv har truffet, eller om det er en bevilling du har fået gennem din kommune, så er vi her for at hjælpe dig til at få den bedste hverdag, i din rolle som menneske med behov for hjælp.
At have hjælp i hverdagen er ikke altid let. Det kan være intimiderende og er måske en enorm stor beslutning at skulle tage. Nogle har haft et behov for hjælp og hjælpere siden de var små, og ved derfor hvad det vil sige at have hjælpere i hjemmet, mens det for andre er noget helt nyt, pludselig at være handicappet eller have behov for hjælp i hverdagen.

Når du på baggrund af et behov for hjælp i hverdagen får bevilliget en hjælperordning, der skal drives af os, eller hvis du selv vælger at bruge os - f.eks. som arbejdsgiver på din BPA-ordning, borgerstyret personlig assistance ordning, så byder vi dig indenfor som vores samarbejdspartner, og du bliver en naturlig del af det daglige arbejde i relation til din ordning.

Det er din ordning og dit liv, det handler om, og mange års erfaring har lært os, at du, som menneske med behov for hjælp, er den der bedst ved hvordan den hjælp og støtte skal tilrettelægges og indpasses i din hverdag.

Derfor er et af vore grundprincipper for brugerinddragelse, at vi skal fylde så lidt som overhovedet muligt og kun være der, når det er nødvendigt. Du bestemmer, hvad vi skal hjælpe dig med, for du ved, hvad du har af behov for hjælp.
Hvis vi ikke hele tiden husker, at det er dit liv og din uafhængighed, der er er målet med at give støtte og hjælp, så har vi misforstået hele grundideen med hjælperordninger og anden støtte i eget hjem. Sker det, risikerer vi at ende med, at tilbyde standardløsninger og kommer til at ligne alle de andre tilbud, der findes på handicap- og socialområdet. Det ønsker vi ikke.

Vi vil gerne tilbyde dig forskellige muligheder for blandt andet at deltage i brugergrupper sammen med andre med behov for hjælp i hverdagen. Vi arbejder intenst med vidensdeling, udviklingsprojekter m.v. Alt sammen for at inddrage brugerperspektivet i alt hvad vi laver, inklusiv i dialogen med myndighederne.

På den måde tror vi på, at vi sammen får skabt de bedste og mest effektive løsninger for alle parter.

Individuelt tilpasset hjælp ud fra din bevilling

Borgere med handicap eller anden behov for hjælp er lige så forskellige individer, som alle andre. Derfor mener vi også hos NT Falke, at det er yderst vigtigt, at du som person er med til at definere rammerne for din hjælperordning. Det betyder i praksis, at vi sammen med dig og din sagsbehandler ser på hvordan dit behov for hjælp er i forhold til din bevilling og de muligheder den giver. Derudfra hjælper vi dig med at tilrettelægge din hjælperordning, således at den passer bedst muligt ind i den hverdag du kender og finder tryghed i.

Hvad enten du kommer med en eksisterende ordning, eller netop har modtaget en bevilling fra din kommune, så er bevillingen det grundlæggende fundament for hvordan din ordning formes. Bevillingen udmåles gennem din kommune, via din sagsbehandler. Har du endnu ikke tilsagn om en bevilling, men har du et behov for hjælp i din hverdag, kan det derfor være en god ide at tage kontakt til din kommune og forhøre dig om dine muligheder.

Læs mere om dine muligheder som borger med ordning hos NT Falke

Værktøjer til din ordning hos NT Falke

Hos NT Falke giver vi dig adgang til vores digitale administrationssystem SYSKOM, når du har din ordning administreret hos os. Herigennem får du og dine hjælpere mulighed for selv at styre den daglige drift på ordningen, hvis du ønsker det. Ligeledes får din sagsbehandler adgang til de fornødne oplysninger, således at kommunikationen imellem jer kan fungere gnidningsfrit og på et korrekt grundlag.

SYSKOM giver f.eks. de allerbedste muligheder for:

  • Overskuelig og opdatereret vagtplanlægning.
  • Sikkerhed for overholdelse af bevilling.
  • Styring af arbejdstider og overholdelse af krav om hviletid m.v.
  • Timeregistrering og lønrapportering for din hjælpere.
  • Rekruttering af nye medarbejdere og meget andet.

På den måde får du for alvor selv kontrollen over din hjælperordning.

Du kan selvfølgelig være i en situation, hvor du ikke ønsker, eller måske ikke helt har overskuddet eller kræfterne til selv at være med til at administrere den daglige drift i SYSKOM.

Hvis det er tilfældet, kan du overlade noget af arbejdet til dine hjælpere og lade os træde til og klare resten, så du kan koncentrere dig om at få det bedste ud af din hjælpeordning uden administrative bekymringer.

Støtte og samarbejde med NT Falkes medarbejdere

En række ordningstyper kan være af mere kompleks karakter. Med en sådan en ordning, kan du måske have behov for et tættere samarbejde med NT Falkes medarbejdere, som har meget grundig viden om bl.a.:

  • Rekruttering og matching.
  • Introduktion og løbende efteruddannelse og supervision af dine hjælpere og udførende medarbejdere.
  • Afholdelse af personalemøder med dig, din familie og medarbejdere.
  • Samarbejde med dig og din familie i form af jævnlige hjemmebesøg og løbende kontakt og kommunikation om ordningen.
  • Vikardækning og systematiseret leveringssikkerhed.
  • Løbende dialog med myndighederne (statusmøder, bidrag til behovsvurderinger m.v.).

Alt efter dine behov og ønsker, så er der mulighed for at kombinere et udvidet samarbejde med NT Falkes medarbejdere med adgangen til SYSKOM og styring af vagtplaner m.v.

Særligt for en BPA-ordning

BPA-ordninger, borgerstyret personlig assistance, adskiller sig fra de andre ordningstyper, som opnås gennem en bevilling fra din kommune. BPA-ordningen bevilges i udgangspunktet kun til dig, der er i stand til selv at varetage arbejdsgiver- og arbejdslederansvaret i din ordning. Du kan dog helt eller delvist uddelegere arbejdsgiveransvaret.

Ingen forventer, at man skal have særlige forudsætninger eller interesse for at være arbejdsleder og drive egen mindre BPA-virksomhed. Hos NT Falke bestemmer du selv, hvor meget du selv vil bestemme.

Læs meget mere om BPA-ordninger her

Støtte og hjælp uden bevilling

Det er ikke altid, at man kan få tildelt en bevilling i henhold til servicelovens paragraffer. Det kan der være forskellige årsager til. Måske har du først i en meget sen alder fået et behov for en arm at støtte dig til på turen til optikeren, eller måske har du bare rigtig travlt og kunne godt bruge en ekstra aflastningstime midt i ulvetimen, som den eksisterende bevilling ikke giver mulighed for.

Læs mere om alternativerne i form af selvbetalt hjælp og om du har mulighed for at få opfyldt dit behov for støtte og hjælp her.