Handicaphjælper

- mere end personlig pleje

Der findes mange forud antagelser om det at arbejde som hjælper i private hjem. Noget af det man som handicaphjælper ofte bliver konfronteret med fra andre, er det grænseoverskridende arbejde forbundet med det at yde personlig pleje. At være hjælper for et andet menneske er meget mere end det. Faktisk er det ikke alle handicaphjælper jobs, som indebærer at yde hjælp til personlig pleje. Nogle har brug for ledsagelse uden for hjemmet, andre har brug for aflastning, og så er der selvfølgelig også dem, der har brug for støtte på flere områder.

At arbejde som handicaphjælper betyder generelt, at man hjælper borgeren med det han/hun ikke selv kan.

Opgaverne er mangeartede og de afhænger af de udfordringer borgeren har i sin hverdag. Nogle borgere har brug for faglærte medarbejdere, mens andre hjælperjobs primært er rettet mod den ufaglærte medarbejdergruppe.

Det er klart, at når man som handicaphjælper skal ud til en borger, hvor der i større eller mindre grad er behov for kendskab og uddannelse til specifikke teknikker, hjælpematerialer eller andet. Så er det vigtigt, at hjælperen uanset sin baggrund er ordentligt klædt på.

Uanset hvad du ellers har hørt om det at arbejde som handicaphjælper, så er det et spændende og givende job, som giver mening. Ikke kun fordi du som handicaphjælper, bidrager til andres hverdag, men også fordi, at du som arbejdstager vil opleve en række arbejdsforhold, der adskiller sig fra en almindelig 37-timers stilling.

Blandt andet har du ofte som handicaphjælper en lang række fordele og muligheder, for at tilrettelægge et aktivt liv - med uddannelse, familie og andre aktiviteter, fordi du selv har stor indflydelse på din vagtplan, din arbejdstid og antallet af arbejdsdage.

At være handicaphjælper byder på unikke menneskelige situationer, og nogle gange oplever man, at ens egne grænser flyttes.

Med den rette indstilling kan du gøre en kæmpe forskel i et andet menneskes liv, og det vil hurtigt gå op for dig - der er ny i branchen - at det giver fornyet energi og livskvalitet, at skabe tryghed og glæde i et andet menneskes liv.

At være handicaphjælper hos en borger i borgerens eget hjem, er således et givende og udfordrende arbejde, hvor empati og faglighed går hånd i hånd. For den person med et handicap du skal hjælpe, er det ofte det personlige match, der er afgørende for om hverdagen fungerer. Derfor er det vigtigt, at kemien imellem borgeren og hjælperen er god, og bunder i en gensidig respekt.