Relevante nyheder

Mød vores systemkonsulent Anders

NT Falke 16 apr 2019

Sig Hej til vores Systemkonsulent Anders.

Anders har mere end 15 års erfaring både som hjælper, rådgiver og koordinator på handicapområdet og er et kendt ansigt i branchen.
Igennem 12 år har han arbejdet som team-koordinator for mere end 125 forskellige borgere.
Her har han været i tæt dialog og samarbejdet med borgere i alle aldre på hele Sjælland. Både små og store hjælperhold, fra én til seksten hjælpere, har været under Anders’ kyndige vejledning igennem tiden.
Tidligere har han selv arbejdet som respiratorisk handicaphjælper, hvor han gjorde sig de menneskelige erfaringer, som i dag bidrager til hans unikke forståelse for livet med hjælper, set fra alle perspektiver.
I flere år har Anders arbejdet med udvikling af IT-løsninger og support indenfor handicaphjælp. Den erfaring drager han stor nytte af i hverdagen, som systemkonsulent i NT Falke. En af Anders’ hovedopgaver her hos os er udvikling, support og vedligeholdelse af NT Falkes IT-baserede rygrad: Syskom.
Men bare rolig, udover de IT-orienterede opgaver, så er han også en del af den daglige drift af hjælperordninger og han står altid klar til at tage godt imod jer, hvis I kigger forbi vores kontor på Herstedøstervej i Albertslund.