Relevante nyheder

Nye forsikringer til borgere og hjælpere

NT Falke 03 sep 2017

NT Falke A/S har en indgået nyskabende aftale om forsikringer på handicapområdet med forsikringskoncernen Tryg A/S.

NT Falke har en ambition om at udvikle ydelser og services i en kvalitet, der altid og på alle områder ligger et niveau højere.  Det gælder selvfølgelig også porteføljen af forsikringer, som skal dække vores borgere med handicap og de mange medarbejdere, der ansættes i hjælperordningerne.

Sammen med Tryg A/S har vi derfor gennemført et meget grundigt udviklingsarbejde, hvor vi har forsøgt at se på både borgernes og hjælpernes behov for forsikringsmæssig dækning på en helt ny måde.

Vi har således udviklet helt nye metoder for at vurdere hjælpernes arbejdsintensitet og reelle skadesrisiko ud fra den betragtning, at der fra ordningstype til ordningstype er meget stor forskel på arbejdsopgaverne og fordelingen mellem overvågning/rådighed og egentlige pleje- og hjælpeopgaver.

På den måde har det været muligt at sammensætte forsikringsløsninger, der ikke bare er langt billigere for de bevilligende myndigheder men også dækker væsentlig flere skader, der kan opstå i tilknytning til en hjælpeordning.

Vi har udvidet forsikringen på skades og ulykkesområdet med en bedre dækning, og inddraget nye områder, som identitetstyveri og kriminalitet til forsikringen for borgeren med behov for hjælp i hjemmet. Dertil har vi blandt andet udvidet ulykkesforsikringen for hjælpere, således at de også er dækket på turen til og fra arbejdspladsen, samt har adgang til psykologbistand, hvis det skulle blive aktuelt.