Tilkøbsydelser
Forside > Tilkøbsydelser
Tilkøbsydelser er en løsning med private hjælpere til dig, der har brug for hjælp og støtte til at udføre de praktiske opgaver i og udenfor hjemmet. Det er til dig, der har brug for følgeskab eller savner socialt samvær i hverdagen.
Din private hjælper
En privat hjælper er for alle, uanset om du bor i eget hjem, bosted, institution eller på plejehjem, og en hjælp du også kan bruge som supplement til en ydelse bevilliget igennem kommunen.
Du kan få hjælp fra en privat hjælper på timebasis, klippekort eller som en abonnementsløsning.
Har du allerede en kommunal bevilling til en ledsageordning, der er administreret af NT Falke, kan vi tilbyde dig tilkøb af ledsagertimer momsfrit klik her for mere info.
Dit behov for hjælp og støtte
Timer med din private hjælper kan give ny energi og skabe initiativer til at gøre de ting, du ikke rigtigt har haft overskud til.
I dit hjem kan hjælpen omfatte støtte og praktisk hjælp til en række gøremål eller socialt samvær som f.eks.:
- Hjælp til oprydning og andre praktiske opgaver
- Bistå med madlavning
- Lettere rengøring
- Tøjvask
- Hygge og samvær omkring f.eks. spil eller hobby
- De vigtige samtaler i hverdagen
- Lettere havearbejde
- Pasning af dine husdyr f.eks. skiftning af kattebakken
”Jeg kunne ikke lide, at bede min familie om hjælpen, men med Privat hjælper får jeg gjort de ting, der gør mig glad i hverdagen”.
- Ole Andersen
Når du har aktiviteter udenfor hjemmet, er vi med dig hele vejen. På den måde bidrager vi både med det praktiske og det sociale. Hjælpen kan f.eks. bestå af følgeskab til de daglige aktiviteter:
- Indkøb
- Lægebesøg
- Frisør
- Gåtur – også med din hund
- Fritidsaktiviteter
- Sociale og familiearrangementer
”Før følte jeg mig utryg når jeg skulle gå til min frisør, men sammen med min Private hjælper, føler jeg mig nu tryg i min færden”.
- Birgitte Meyer
Efter aftale kan du få en Privat hjælper, der også kan hjælpe med personlig pleje. Personlig pleje kan f.eks. være:
- Af- og påklædning
- Hjælp ved toiletbesøg
- Personlig hygiejne
- Bad
”Med hjælp fra NT Falke får jeg nu mit bad 3 gange om ugen".
- Bodil Nielsen
Vi tilbyder også:
- Tryghedsopkald
- Opsyn i hjemmet både dag og nat til pårørende, som ikke kan lades alene
- Vågetjeneste af alvorligt syge eller døende
Vi finder den helt rigtige private hjælper til dig
Vi ved, at kemien imellem dig og din private hjælper er vigtig. Derfor prøver vi altid at finde den hjælper, der passer til dig - og bedst kan hjælpe dig, ud fra de behov du har.
Den rigtige private hjælper er en hjælpende hånd og et fortroligt lyttende øre til et aktivt liv.