BPA-ordning

Borgerstyret Personlig Assistance

Generelt om Borgerstyret Personlig Assistance

 N. T. Falke Adm. A/S (herefter NT Falke) tilbyder flere typer af administrations- og supportløsninger til støtte af Borgere med en bevilling efter Servicelovens §95 eller §96 (herefter BPA-ordning).

Der er især 2 grundlæggende betingelser, som er afgørende for, om en borger kan bevilges en BPA-ordning:

  1. Borgeren har behov for støtte mindst 20 timer pr. uge, og
  2. borgeren kan selv varetage rollen som arbejdsleder i dagligdagen1.

Borgerstyret Personlig Assistance er blot et af flere tiltag i den løbende tilpasning af lovgivningen inden for social og sundhedsområdet, der skal bidrage til at ligestille borgere med funktionsnedsættelser med øvrige borgere i samfundet.

Borgerstyret Personlig Assistance er blot et af flere tiltag i den løbende tilpasning af lovgivningen inden for social og sundhedsområdet, der skal bidrage til at ligestille borgere med funktionsnedsættelser med øvrige borgere i samfundet.

Hos NT Falke har vi den grundlæggende værdi, at borgeren altid skal støttes i at være sin egen. Frihed og selvstændighed er værdier, vi skal værne om. Levering af hjælp og støtte til borgeren skal derfor også i løsningerne tage afsæt i netop disse værdier.

Fælles for alle NT Falkes løsninger er derfor også afsættet i den enkelte Borgers behov og ikke mindst de individuelle ønsker i forhold til selv at varetage den daglige styring af den hjælp og støtte, der er bevilget af kommunen og/eller Regionen.

NT Falke har BPA-løsninger, der rummer muligheder til borgere, der ønsker både selvstændigt arbejdsgiveransvar og arbejdslederansvar, såvel som løsninger til borgere, hvor borgerens ønske er begrænset til varetagelse af arbejdslederansvaret eller mindste krav til varetagelse af en daglig arbejdslederrolle.

Nogle borgere ønsker kun i meget begrænset omfang at være involveret i rollen som arbejdsleder, og ønsker derfor kun at være inddraget i de beslutninger, der har en direkte og væsentlig påvirkning på den hjælp og støtte, der ydes i dagligdagen. Eksempelvis ønsker den enkelte borger stort set altid selv at planlægge den hjælp, der ydes i dagligdagen - herunder at være inddraget i udvælgelse af personlige hjælpere, idet den indbyrdes kemi mellem borgere og hjælpere er afgørende for leveringen af en effektiv og respektfuld støtte til borgeren.

En større og større gruppe af borgere ønsker selv at kunne stå for den daglige styring af BPA-ordningen. Helt afgørende og ens for alle er, at borgeren kan få den relevante vejledning, rådgivning og støtte til de mange administrative opgaver, der følger af at være arbejdsgiver og/eller arbejdsleder for de personlige hjælpere. Derfor vælger de fleste borgere, der har fået en BPA-bevilling, at indgå en aftale med en privatleverandør som NT Falke, om at overtage de administrative opgaver - og ofte helt at overdrage arbejdsgiveransvaret til NT Falke.

Uanset hvilken løsning borgeren vælger, indgås en samarbejdsaftale mellem borgeren og NT Falke, så både borgeren og NT Falke er bevidste om fordelingen af ansvar og de tilhørende opgaver.

I visse tilfælde ønsker kommunen tillige at indgå som part i samarbejdsaftalen (det kan fx være i forbindelse med bevillinger, der er baseret på Servicelovens §95, eller en ordning hvor arbejdsgiveransvaret forbliver hos borgeren selv, mens NT Falke varetager de administrative opgaver). I sådanne tilfælde tilbyder NT Falke at indgå en ”trepartsaftale” mellem Borger, Kommune og NT Falke.

1 §95 giver mulighed for, at arbejdslederrollen kan varetages af anden nærtstående person, der almindeligvis har ophold i hjemmet. Der henvises til Ankestyrelsens principafgørelse 161-12: KEN nr 10102 af 02/10/2012.

Bpa serviceloven borgerstyret personlig assistance §95 §96

Læs mere om BPA

Særlig bevilling til vikarbistand

Som udgangspunkt vil det altid være arbejdsgiverens ansvar at sikre, at sammensætningen af et hold af personlige hjælpere til en borger med en BPA-ordning er sammensat, så der er rimelig sikkerhed for dækning af støttebehovet.

Det er arbejdslederens ansvar at sikre, at der er en effektiv planlægning, kommunikation og styring af arbejdsforhold – herunder planlægning af arbejdstid – således at dækning af støttebehovet også kan sikres i forbindelse med hjælpernes deltagelse i uddannelsesaktiviteter, i forbindelse med ferieafvikling, barsel, forældreorlov og ved eventuel sygdom o.l.

Der kan dog være forhold, der gør, at der i forbindelse med en BPA-ordning kan være behov for øget sikring af vikarbistand. Dette vil oftest være baseret på en særlig bevilling, eller anden tilsvarende supplerende aftale mellem den bevilgende myndighed, borgeren og NT Falke.

Der kan være flere grunde til, at en borger bevilges særlige rammer for vikardækning. Rekruttering af hjælpere kan være mere kompleks - fx begrundet i særlige kompetencekrav til personlige hjælpere - og/eller der kan være andre særlige forhold, der medfører, at det i en kortere eller længere periode kan være ekstra kompliceret at opretholde 100% dækning af vagter inden for borgerens faste hold af personlige hjælpere.

I sådanne tilfælde søger NT Falke i samarbejde med borgeren og den bevilgende myndighed at finde den bedst mulige løsning for fuld sikring af vikardækningen.